Godt nok er jeg glad for frugt, og især bær, men jeg gør mig også umage med, at få sneget lidt grøntsager i mine morgen-smoothiebowls. Jeg er vild med, at bruge rødbede i mine acaibowls, da det tilføjer lidt søde toner til den cremede smoothie. Spinat og broccoli smager neutralt, og både jordbær og blåbær gør smoothien sød og frisk. Sørg for, at bruge gode økologiske blåbær – Irmas fra frost er de bedste – for at få det bedste resultat.

Bær, og dermed også acai, er spækket med antioxidanter, som er gode for vores krop og helbred.

Opskriften er til 1 person.

Ingredienser

  • 1 håndfuld rødbede fra frost
  • 1 håndfuld frosne jordbær
  • 1 håndfuld broccoli fra frost
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 banan (gerne fra frost)
  • 1,5 – 2 dl. frosne blåbær og solbær (eller bare blåbær)
  • 1,5 dl. mandelmælk
  • 1 dl. kokosvand (eller alm. vand)
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. økologisk acaipulver fra Myacai.dk
  • 1 spsk. chiafrø

 

TOPPING

  • Glutenfri havregryn
  • Kokos
  • Brombær
  • Chokoladeovertrukket rosiner
  • Hørfrø
  • Hampefrøskaller

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blendes indtil du har en tyk og cremet smoothie. Hæld den i en skål, top med dine favorit-toppings og spis straks.

Psst … Du kan sagtens tage din acaibowl med på farten, hvis du ikke kan nå, at spise morgenmad der hjemme. Men medbring da din topping i en bøtte for sig selv.