Jeg er en sucker for en morgenmad som denne og laver gerne en cremet greenie eller smoothie, hver gang jeg har ingredienserne til det. Denne version er nem, da den modsat nogle af mine andre opskrifter består af ret få ingredienser, men som dog er nogle jeg næsten altid har ‘på lager’ herhjemme. Hemmeligheden i netop den her greenie er vores vist nok alle sammens darling, nemlig avokado, hvor kun en halv er nok til at give den helt perfekte cremede konsistens. Spinat og broccoli forholder sig forholdsvist neutralt (hvis det da ikke skyldes, at jeg er blevet imun overfor smagen af sund, grøn klorofyl), appelsin giver friskhed, plantemælk giver tyngde og vaniljeprotein giver ikke kun smag, men hjælper dig også til at blive ordentlig mæt – jeg tilføjer det fordi jeg som oftest spiser min morgenmad efter træning. Er du ikke fan af proteinpulver, kan du undlade det og bruge lidt ren vanilje i stedet. Jeg topper gerne med havregryn, nødder, bipollen og frisk frugt, men det er din greenie, så du bestemmer.

Ingredienser

  • 1 håndfuld frossen spinat
  • 1 håndfuld frosne broccoli-buketter
  • 1 appelsin (u. skræl)
  • 1/2 moden avokado
  • 2 dl. plantemælk (jeg bruger enten mandel eller soya)
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 ske proteinpulver med vanilje fra NovoVita

VALGFRIE TOPPINGS

  • Banan
  • Blåbær
  • Havregryn
  • Valnødder
  • Bipollen

Fremgangsmåde

Blend alle ingredienser i en kraftig blender i et par minutter. Hvis du synes greenien bliver for varm kan du tilsætte lidt isterninger, men temperaturen burde være god, da både spinat og broccoli skal være frossen. Hæld den op i din yndlingsskål, pynt med dine favorit-toppings og spis gerne din morgengreenie i selskab med vores nye ELLE, som i denne måned handler om vores (inkl. din og min) digitale tilstedeværelse.

Psst … Husk og følg mig på @afoodaffair_bysteph, hvis du vil holdes opdateret på mine seneste opskrifter (eller bare se min hverdag i billeder).