Dorade er en af mine absolut yndlingsfisk og så er den virkelig nem at tilberede. Kødet er lyst, men har en enorm smag og er ret fed i konsistensen. Det kræver lidt træning at lære at spise den korrekt, for den skal helst serveres som på billedet – med skind, skelet og øjne (som dog ikke skal spises).

Bed din fiskemand om at rense dine dorader, så du let selv kan tilberede dem.

Ingredienser

  • Dorade
  • Persille
  • Kørvel
  • Citron og saft
  • Hvidløg
  • Salt og peber
  • Citronpeber

Fremgangsmåde

Hak persille fint med en kniv og bland med kørvel, olivenolie, citronsaft, hvidløg og salt og peber, så du får en slags pasta.

Lav et par ridser i doradens skind på begge sider. Fyld doraden med den grønne persille pasta og suppler med et par skiver citron. Gnid salt, peber og persille pasta på begge sider af fisken og læg den i et ovnfast fad. Den skal have ca. 20-25 minutter i ovnen ved 180 grader.