Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange liter nøddemælk jeg bruger i løbet af en uge, eller endnu vildere ét år! Cashewmælk er helt sikkert en af mine personlige favoritter, da den er super cremet i både smag og konsistens. Elsker at hælde kold cashewmælk over varm grød til morgenmad, bruge den i smoothies eller blot drikke den rent. Du kan også bruge din hjemmelavede cashewmælk i din te, kaffe eller varme kakao.

Du sparer helt sikkert en smule penge ved selv at lave din nøddemælk, i stedet for at købe den. Fordelen ved at lave nøddemælk selv er, at du slipper for de tilsætningsstoffer, der oftest er tilsat i de færdige produkter.

Opskriften giver lidt over 1 liter cashewmælk.

Ingredienser

  • 2 dl. rå usaltede cashewnødder
  • 1/2 vaniljestang, kun korn
  • 1 medjool dadel, minus sten
  • 1 liter postevand

Fremgangsmåde

Sæt cashewnødderne i blød natten over i køleskabet.

Skyl nødderne og blend dem med 1 liter vand, vaniljekorn og dadel i 2 – 3 minutter.

Gem cashewmælken i skjoldede glasflasker i køleskabet. Det kan holde sig i ca. 3 dage på køl.

God fornøjelse med din cashewmælk!