Opskriften giver en stor portion, men hummusen er god at have i køleskabet til salater, sandwiches og dip til grøntsager. Sørg for, at de soltørrede tomater er af god kvalitet, så du opnår den bedste smag. Jeg bruger disse fra Urtekram, så jeg undgår, at få en masse olie i min hummus. Jeg plejer dog, at lægge dem i blød i vand i et par timer, før jeg blender dem med de øvrige ingredienser. Prøv dig gerne frem med forskellige krydderier eller friske krydderurter, jeg foretrækker at bruge za’tar krydderi, som er en god blanding af basilikum, timian, oregano mm., men du kan også nøjes med at bruge ren oregano.

Opskriften giver en stor portion, så du kan gemme hummus i køleskabet.

Ingredienser

  • 2 dåser kikærter (drænet for vand)
  • 2 store spsk. tahin
  • 2 – 3 fed hvidløg, presset
  • Saften fra 1 citron
  • 2 poser soltørrede tomater fra Urtekram, udblødt
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. stødt koriander
  • 1 spsk. za’tar krydderi eller oregano
  • 1 dl. vand
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blendes i en kraftig blender eller foodprocessor. Blend gerne hummusen i et godt stykke tid, så den bliver cremet og luftig, og stil den på køl i en times tid før den serveres.