Det giver en dejlig sødme, at bruge pærer i din greenie og havregryn giver en god og mættende tekstur. Den her greenie smager bedst, hvis den bliver spist med det samme, så hvis du skal have din morgenmad med på farten skal du hellere lave min version med avokado, spinat, broccoli og appelsin, som du finder opskriften på her.

Opskriften er til 1 person.

Ingredienser

  • 1,5 pærer
  • 1 frossen banan
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 2 spsk. havregryn
  • 1 spsk. chiafrø
  • 2 dl. cashewmælk (eller anden nøddemælk)
  • 1 dadel

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blendes til du har en tyk cremet greenie. Top med dine favorit-toppings! Jeg kom hasselnødder, bipollen, granatæblekerner og hampefrøskaller på, og det kan anbefales.