Svanholm er et stort gods, som desværre ligger et godt stykke væk fra København, så jeg kommer der ikke så tit, men når jeg er gør er det altid en unik oplevelse. Svanholm er et økologisk landbrug, som drives af de mennesker, der er en del af godsets store kollektiv. Svanholm er selvforsynet med de fleste grøntsager, som de også sælger i deres hyggelige lille gårdbutik. Her er der høflig selvbetjening, og du får meget for pengene. Især deres beder, tomater, æg, spinat og krydderurter smager, som intet andet du ellers kan købe dig til. Ved siden af gårdbutikken er en café, som har åbent i weekenderne. Her kan du blandt andet købe økologisk kaffe, æblemost, hjemmelavet rugbrød og is lavet i samarbejde med Hansens is. Med andre ord, hvis du nogensinde nærmer dig Skibby, må du ikke misse et besøg på Svanholm Gods.

Svanholm Gods 4A, 4050 Skibby